mandag den 14. september 2009

Flere tasker og 101 One Yard Wonders

Box Bag Toturial
Creative Thimbles gratis taskemønstre

- gad vide, hvorfor tasker er så hot for tiden. Jeg synes ikke, at man læser om andet ude i verden. Gad vide, om det virkelig er plasticposens endeligt.

Der kommer i øvrigt en spændende bog i oktober - 101 One Yard Wonders. Det er 101 forskellige projekter, som bruger maks. en yard (91 cm) stof, og tanken er, at man kan bruge det der lille stykke fantastiske stof, som man engang købte, fordi det var så flot. Det særlige ved bogen er, at det er "almindelige mennesker", der har fundet på projekterne. Prøv at tjekke One Yard Wonders ud på Facebook, hvor de p.t. præsenterer bidragyderne dag for dag. Jeg har selv et projekt med i bogen, og jeg bliver mere og mere flov og pinligt berørt over at være så lallende amatør blandt alle de virkeligt dygtige folk, der bliver præsenteret. (Det til trods er jeg nu stadig lidt begejstret over at komme på tryk i noget, der kan købes på Amazon.)

Men altså! En bog med 101 syprojekter er da FANTASTISK - de flere bøger med syprojekter har ikke mere end 20-25 stykker. Her er bogen på Amazon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar