onsdag den 16. februar 2011

Spaghettistropper og den slags

Hvis du nogensinde skal lave en stofbetrukket spaghettistrop eller lignende, så er der det sejeste trick til det her. Ikke spor svært, men hende her fik idéen. :-)

http://nicolemdesign.blogspot.com/2011/02/tutorial-at-last-corded-rouleaux-straps.html

mandag den 14. februar 2011

Presseudstyr

Jeg faldt lige over et sted, hvor en mand sælger presseudstyr: http://pressefol.dk/ - presseføl og kantpresser.

torsdag den 10. februar 2011

Kostumer til Klods-Hans

Jeg kom til at sige ja til at sy kostumer til Simons børnehave til deres drama-arbejde. Det begyndte de at snakke om for et år siden, og det tog lang tid for dem at beslutte sig for, hvilket eventyr de ville have til. Faktisk ville de gerne have til FEM eventyr, men vi startede så med et - det skulle så være Klods-Hans, og så ville de gerne have en voksenstørrelse gulerod også. Skæbnen ville så, at på det tidspunkt, hvor der var blevet købt ind til alt det her, stod det klart, at Simon skal flytte børnehave, så jeg vil ikke sige, at jeg har gennemført med nogen særlig begejstring. Men nu er det færdigt, og når jeg nu aldrig selv får det at se i brug, og når nu Simon aldrig vil få glæde af det, vil jeg vise det frem her. Jeg er ikke nogen megahurtig syer, så det har taget mig over 20 timer alt i alt. Tak til Christina for klippehjælp!

Tøjet er lavet efter grundmøstre fra Medom og Medoms bog "Børnetøj 4-7 år", str. 5 år i form 3, som er den bredeste form, så ungerne kan have deres almindelige tøj på under. Kjolerne er lavet ved at forlænge A-form kjole til bukselængde. På alle bluser og kjoler er brugt "tæt halshul", og der er lavet en søm midtbag, en slids i nakken på ca. 12 cm og 3 cm brede belægninger, som er brugt til løbegang til elastik. 

Bukser, bluser og kjoler er lavet af 100% bomuld, kappen er lavet af velour (IKKE nervøs!) og velboa. Kongekronen er af guldstretch og kalvekrøsene er af satin. 


Kongen: Kappe, sort bluse og sorte bukser.


Klods-Hans: Brune bukser, mørkegrå bluse med lommer, træsko, mudderklat og krage.


Faderen: Mørkebrune bukser og lysebrun skjorte.

 
Brødrene: De skulle have lyst tøj for at signalere, at de rangerer højere og ikke behøver at arbejde med beskidte ting. De har hvide skjorter med kalvekrøs (Lenes geniale idé) og lysebrune bukser.


Oldermand: Sort lang kjole med lange ærmer. Der er to af dem - der skulle kun have været én, men da der blev klippet ud til det meste i to hug, røg der en oldermand meget for med. Ups. :-)

Skrivere: Lysegrå kjoler, tre af dem.  
 


















Jeg spekulerede længe over, hvordan jeg skulle lave halsen på det. Det ville være smart, hvis ungerne selv kunne tage det på, det skulle slutte til, så deres tøj ikke stak ud under, og det skulle ikke tage en krig at sy. Derfor endte jeg på belægninger og slidser i nakken, som holdes til af elastik. Det virker, og selv den mest håndarbejdsudfordrede pædagog kan tage en sikkerhedsnål og noget ny elastik og reparere elastikken. Her ses et nærbillede:









































... og så lige guleroden - model er yours truly. :-)



FÆRDIG, FÆRDIG, FÆRDIG! :-)

onsdag den 9. februar 2011