torsdag den 22. april 2010

Min nye gamle symaskine

Ja, altså, det var åbentbart ikke nok at få Major'en inden for dørene, og den var ikke helt så stærk, som jeg egentlig havde forventet. Eller måske vil mere bare have mere? Nå, men mere har nu fået mere. En Pfaff 332 fra 1956, og jeg tror ikke, at jeg kunne ønske mig mere. Der er i hvert fald ikke plads til mere på mit bord! Den omtales som en semi-industrimaskine, og det er ren metal indvendigt.

Jeg måtte have min mor til at tage med til Sydfyn for at købe den (den ellers så rare mand nægtede at slæbe den på posthuset, haha!), men det var skam turen værd - den var sat til salg for sølle 50,-, og den stod fin og ren i sin kuffert(!) med alt i tilbehør. Manual og garantibevis (desværre ikke udfyldt, så man kan ikke se købsdatoen), men den er oprindeligt købt i Fåborg, altså lige et stenkast fra, hvor jeg købte den på loppemarked, som havde den fra et dødsbo. Den har flere spændende fødder, jeg stadig mangler at lege med.

Eneste fejl ved den er, at tænd-sluk-knappen er knækket af, nåletræderen er lidt skæv, og så har den lidt svært ved sy med meget kort stinglængde. Ingen tvivl om, at det var en avanceret maskine dengang - den kan brodere og alt muligt. Det lille hjul, der ligger på bordet foran den, er sådan et, hvor man drejer, indtil pilen peger det på ønskede mønster, og så aflæser man tallene og indstiller maskinen, og så syr den det mønster. Hvis man syr stærkt på den, hopper den lidt, så den skal liiige skubbes lidt tilbage ind i mellem. Men jeg er glad for den, jeg ser frem til at prøve at sy cowboybukser og den slags på den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar