fredag den 26. februar 2010

onsdag den 17. februar 2010

Mød min nye ven


Jeg sad og surfede symaskiner på guloggratis.dk - det gør jeg ind i mellem, en lille smule for gang på gang at undres over, at rigtig mange tror, at andre KUN drømmer om at købe deres 100 år gamle maskiner med håndsving for en formue. Modvægten til det er, at andre ind i mellem sælger gode ting for en slik, fordi de ikke aner, hvad de har mellem hænderne. En af dem slap fra mig i dag i sidste øjeblik, en næsten ny 5000 kroners-overlocker til 300,- var lige blevet solgt, pokkers. Nå, men jeg fandt så en Major 5001, som blev foræret væk her i Tranbjerg. Teksten var: "Symaskine, Virker ikke. Købte den istandsat for ca. 2 år siden brugte den lidt (var rigtig god at bruge), så stod den stille et halvt år og nu virker den ikke. (tror ikke der skal meget til før den virker igen)." - den kunne jeg ikke lade gå fra mig. Den er pæn og ren indvendigt, og da jeg først havde fået justeret undertrådsspændingen, syede den rigtigt fint. Og så hjalp det også at skifte spolen ud til en, der mere ligner den rigtige størrelse. Der fulgte desværre ingen ekstra fødder med, men det er tilsyneladende en low shank-model, der bruger standardfødder. Eneste mangel ved den er den lille krog ved nåleskruen, der holder tråden på plads, lige inden tråden går ind i nålen, men jeg regner med at kunne finde den reservedel på nettet.

Hvad jeg skal bruge den til? Jow, det er en tilsyneladende solid, mekanisk maskine, der kan okse gennem tykkere lag end min moderne maskine, som naturligvis stadig vil være min primære maskine. Og den var gratis, så jeg synes, at det var meget heldigt!

Oversigt over Burdabladets mønsteroversigter siden midten af 2006

Skøøønt opslagsværk! Så kan man liiige se, hvilket blad, man skal bestille på biblioteket, hvis man ikke selv har det. http://straightjacketmuse.blogspot.com/2010/02/burda-at-glance-pdf-archive-update.html (filerne er ret store)

tirsdag den 16. februar 2010

Så er der fint/sexet/pikant nattøj/undertøj

(Sikke dog en skrækkelig titel...)

Her er endnu et gratis mønster fra Hot Patterns. Det går op i US str. 26, som er cirka str. 52.



http://csi.fabric.com/cami

søndag den 14. februar 2010

På tirsdag

 

Haha! HAHA! Er I klar på revanche?