onsdag den 30. december 2009

Bånd til julepynt

Anne havde det seneste Ingelise blad (dec. udgaven 2009) med på skolen her i december og jeg så nogle hjerter. Jeg tænkte nogle af mine mange mange julebånd kunne bruges til at lave noget lignende og det blev til følgende julepynt til at hænge op i f.eks vinduer:



Jeg har brugt 2, 10 meter bånd (de brede) til hvert hjerte og 70 cm kraftig ståltråd.
Svigermor og svigerinde blev meget glade for dem :-)

tirsdag den 29. december 2009

Scoodie

Den her har jeg helt glemt at dele med jer: Scoodie - scarf with a hoodie. Den må jeg lave engang, den ser da for lækker ud.

mandag den 28. december 2009

Vest på en time

... siger de: http://www.threadsmagazine.com/item/11045/circular-vest

Smart ser den ud på hende. Gad vide, hvordan den ser ud, hvis man ikke er en pind. :-)

søndag den 27. december 2009

Min sidste syede julegave

Et par velourbukser med applikeret M i str. 9298

Modtagerens fornavn starter med M. Det er lidt et sats - barnets mor ser ikke noget særligt i hjemmesyede ting, men da hun er stor fan af Ida T.s velourtøj og turkis, tog jeg chancen og syede et par løse bukser i turkis velour. Mønsteret er fra Welinders "Børnetøj 0-2 år", som ellers ikke er min favorit (jeg kan bedre lide Meedom), fordi de kun har én bredde på bukser, som er meget bredde. Men da jeg ikke har Meedoms 0-3 år, og de her velourbukser skulle være brede, så brugte jeg Welinder, og det blev udmærket. 
 

lørdag den 26. december 2009

Så kunne våbenloven stå sin prøve ...

Jeg håber, at alle har haft en skøn jul! Fik nogen mon gavekort til "4 timer uforstyrret foran symaskinen"? :-)

Jeg faldt lige over en julegave, som en dame har fået: http://thereshesews.blogspot.com/2009/12/christmas-treasures.html - se nederst i indlægget. Er den ikke bare for sej? Hvis der slet ikke er en kniv i, ville den mon så være ulovlig at have med i Netto? En schweizerkniv uden kniv? :-)

Her er den i øvrigt på producentens hjemmeside: http://www.wenger.ch/knife/Products/Pocket_knives/Fantasy/Bernina_504.html

fredag den 25. december 2009

Jeg har også produceret julegaver


[Klik på indlæggets overskrift, så vises det korrekt!]

... og jeg vil straks indrømme, at jeg har været i gang længe, og jeg går jo ikke sådan på arbejde.



Fem circle scarfs, tre i bomuldsjersey og to i sådan noget flimsy strækchiffon


Et circle scarf er sådan noget moderne noget. Jeg er stødt ind i det på forskellige syblogs, fordi folk, der syr, synes, at det er VANvittigt at giver $28 for et stofrør, så de laver det selv. Det er superpopulært, og jeg har ikke kunne finde det i Danmark, så jeg tænkte, at det må det mest fashion forward, man kunne forestille sig, så den fik hele armen. Her kan man se, hvordan man kan bruge det: How to use the Circle Scarf. Det er lavet ved at købe 75 cm stof (jersey af en art, så det ruller lidt i kanten og ikke trevler, ens på begge sider er bedst) og så sy enderne sammen med en fransk søm. 
 
En natkjole (Yay!) i str. 36


Her var jeg virkelig at ski..., æh, ude af min comfort zone. Min svigerinde ønskede sig, at jeg syede hende en natkjole. Stropper, ikke stræk, tyndt stof, sort, hvid eller grå. Burda 12/2008 to my rescue, de havde denne natkjole som månedens syskole, så hvor svært kunne det være. Jeg købte så noget lækkert og smådyrt viscose. ARGH! Mareridt at klippe! Pløkumuligt at få klippet lige ud - det var løstvævet og meget glat, hvor i alverden tænkte jeg på. Nå, men jeg opgav og kørte i Stof og Stil og købte noget andet viscose, som var crinklet og prikket - så havde jeg nemlig prikkerne til at tjekke trådretning med! Og det lykkedes så - men pyha. Men den har godt nok fyldt meget i mit hoved. Teknisk set er den ikke svær, men jeg plejer ikke at sy små kjoler i str. 36.

En læbepomadeholder
- den glemte jeg at tage et billede af. Men den var lilla, og jeg fulgte den vejledning, jeg har postet her tidligere. I den forbindelse vil jeg lige advare mod at bruge stof, der er bare lidt kraftigt i det. Hold dig til bomuld maks i mellemtykkelsen. 
 
En nakkevarmer med ris til at putte i mikroovnen
- den tog jeg heller ikke noget billede af. Men den er 66 cm lang og 14 cm bred, inddelt i først tre rum på langs og så fem rum på tværs (det midterste dobbelt så bredt som de andre, lige hvor nakken er) og så med ca. 30 ml ris i hvert rum, 60 ml i de store rum.  

Tre badekåber i str. 4, 6 og 6 år 

Jeg glemte at tage et af den sidste, inden den blev pakket ind, men her er mine egne drenge i deres. Yderstoffet er fleece, og der er Stof og Stils pingvin-jersey i hætten, som matcher hhv. den petrolfarvede og den orange. Mønsteret er fra Ingelise, samme som Lenes, 11-2009, var det vist.  
 
Hævnen over min storebror

Min ældste storebror ønskede specifikt sig et par Björn Borg-underbukser med bladguld af mig, da jeg spurgte ham. Jeg har endnu ikke fundet ud af, om han tog gas på mig, men BB undertøj koster mindst 300,-, og det var liige lidt over budget, så det skulle hævnes. Derfor tog jeg et par billige underdrenge og syede guldlamé på foran - bladguld for alle pengene til at passe godt på sagerne. Desværre gik joken lidt i vasken, for da han pakkede den op (det overværede jeg så ikke), havde han glemt, hvad han havde sagt til mig, at han ønskede sig. Suk, perler for svin. Men her er de så. :-)
 
Den sidste ting kommer på om et par dage, da den gave endnu ikke er blevet pakket op. 

Og jeg beklager dette indlægs mange tomme linjer - editoren er gået amok på mig, og jeg kan ikke få det til at se bedre ud. Den er helt klart IKKE i julehumør. :-)

onsdag den 23. december 2009

Årets julegaver

I år har jeg haft travlt ved symaskinen for at producere julegaver.

Her kommer billeder af det.

De to badekåber er i luxus-fleece efter et mønster fra Ingelise.



Det andet billede er kramme-monster-bamser efter et gratis mønster fra Stof 2000 og ideen med båndene.



Vi har jo produceret som gale, men ikke fået vist så mange billeder af de færdige resultater - her er et par eksempler.

tirsdag den 22. december 2009

Til dem, der får nervøse trækninger over rynketråd

Hvis nu man ikke er en stor fan af rynketråd, får endnu flere grå hår ved tanken om at sidde der og pille-hive-trække forsigtigt så tråden ikke knækker.

Så er denne her tutorial vist lige sagen

Det skal jeg helt garanteret efterprøve når vi når om på den anden side af julegave-ræset... Har stadig en plan om at lave en tyll-skørt-t-shirt-kjole-tingest. Tylle er hjemkøbt, så alt skulle være klappet og klart!

fredag den 4. december 2009

Til os med piger ;-)

Jeg ved godt det er en tussegammel post, men jeg faldt lige over denne kjole. Den må bestemt være noget for Tøsen min.  Det er da en helt fantastisk måde at få brugt alle de små rester bomuldsstof, man alligevel har liggende - så hvis I har stumper i rød-rosa-lilla-orange eller måske lidt grøn eller turkis så send dem endelig min vej ;-)

tirsdag den 1. december 2009

Nye datoer næste år

Jeg har festet løs i kommunens bookingprogram, og selvom det endnu ikke det er nu blevet bekræftet, er jeg ret sikker på, at vi får lokalerne tirsdage i ULIGE uger (undtagen i påskeferien), og det er følgende datoer:

4. januar - 19. januar
2. februar - 16. februar
2. marts - 16. marts
13. april - 27. april
11. maj - 25. maj
8. juni - 22. juni

Jeg har booket 18:00-22:30 - men jeg regner med, at det starter 18:30 som det har gjort i indeværende sæson. Men der er mulighed for at booke det 15:00-23:00, så hvis nogen af en eller anden grund gerne vil starte tidligere en dag (hvis man har gang i noget særligt), så bare sig det til mig, så kan jeg booke det tidligere.